““I efterkrigstiden intervenerede staterne for at kompensere arbejdskraften for de negative sider af international konkurrence, ligesom de intervenerede for at fjerne eller begrænse negative eksternaliteter - forurening og arbejdsulykker. Nu, under den globale orden, har staterne vist sig villige til at garantere finansielle institutioner, der er for store til at gå bankerot. I begge tilfælde er der tale om blandingsøkonomier: Staterne understøtter, garanterer og kapitaliserer privat erhvervsdrift, når den ikke selv er i stand til at overleve, eller når den skaber sådanne konsekvenser for samfund og borger, at den undergraver sin egen fremtid.””
